Vi havde fået lov til at udstille en bil, og var derfor på pletten allerede fredag kl. 11. Der blev vasket bil til den store guldmedalje udenfor, inden bilerne kom ind og blev støvsuget, pudset, og frisket op, så de var klar da dørene blev åbnet kl. 15. Jeg syntes selv jeg havde et stort udvalg med at plejeprodukter til bilen, men kunne hurtigt se, at det ikke rigtig var at regne for noget i forhold til de andre, garvede udstillere. Fredagen forløb stille og rolig, med et moderat antal af mennesker. Det var først om lørdagen, at det for alvor kom i gang. Mange bilklubber havde lavet områder med udstillede biler, men også stylingsfirmaer, og enkeltpersoner, valgte at vise hvad de havde gået og rodet med i løbet af vinteren. Der var mange spændende nye detaljer at studerer, folk havde virkelig lagt en ære i at præsentere bilerne så flot som muligt. Mellem alle bilerne kunne man møde, nok det største hidtil sete udvalg af babes, der uddelte flyers, og stillede op som model ved bilerne. Det er normalt spændende, og samtidig trættende at gå på bilmesse 3-4 timer. Efter 3 dage har man slet ikke kræfter til mere, men det er dog en dejlig mættende følelse der melder sig. Konklusionen er alene positiv, det var en dejlig weekend :o)




