EventGalleri.dk

Billeder fra biltræf over hele Danmark.

  • Forside
  • Galleri
  • Events
  • Eventpiger
  • Bilklubber
  • Strømper
fotograf

Nordsø Action Day 2008

13. Jul 2008

Hold da op, der er langt til Hirtshals! Det var første gang vi var til Nordsø Action Day, og forinden skulle der lige tilbageligges et par timers kørsel, blandt campingvogne, lastbiler, og kvinder.

Jeg ved ikke hvem der var værst, men når man når motorvejen, er det som om man har lidt ekstra man skal ud med. Der var motorvej næsten lige til havnen, hvor pladsen var lagt. Nordsø Action Day er en fed blanding af fart og benzin på land og vand. Et stort stykke af havnen var spærret af, og i forlængelse var stranden og et mindre klitområde.

201 meter striben var jeg lidt skuffet over. Der gik længe inden de kom i gang, og da det endelig skete kunne man vente længe på at se en ordentlig tid. Enten kunne kørerne ikke finde 2. gear, eller også var der olie på banen så de ikke kunne stå fast, eller også gik der ild i bilerne. Mange af tingene var selvfølgelig lidt uheldigt, men det var ikke det folk var kommet for at se. Heldigvis var der også nok af andre ting man kunne opleve.

I klitterne var der lavet en fed bane for firhjulstrækkere. De kørte på de mest umulige skrænter man kunne forstille sig, og når de kom forbi, kunne man stoppe dem og få en tur. Det tror jeg mange havde sjovt ud af, både passagerer og kørere. Der var også mulighed for at leje ATV’er og små motorcykler man kunne fyre af på stranden. Her var der plads nok til få sin lyst styret, og skulle det gå galt, var der sandet til at tage faldet.

Værre var det dog ude på driftbanen. Her var der kontant afregning hvis ikke man holdte tungen lige i munden. Banen var lavet på den ene mole, og for at sikre at kørerne ikke skulle køre i vandet var der opstillet betonpiller hele vejen rundt. Den sjove belægning med glatte overflader, og skarpe kanter, satte alles evner på prøve, og selv de mest rutinerede kørere måtte ud og kigge tæt på betonen. Det var selvfølgelig kun en ekstra spænding, der sammen med havudsigten, bragte lidt nyt til drifting.

I år kom en norsk bådklub på besøg, og ville genoptage en gammel tradition, at krydse Skagerrak hurtigst muligt. Og det går nu også lidt hurtigere end med færgen, den hurtigste båd kunne klare turen på 37 minutter! Den har så også 3x1200 HK at gøre godt med, hvilket er lidt over standarden i lystbådehavnen i Hirtshals.

Sådan overall syntes jeg det var et ekstremt fedt event. Meget ud over det sædvanlige man plejer at se til de almindelige bilevents. Vi kommer helt sikkert tilbage til Nordsø Action Day næsten gang, også selvom vi igen skal slås med campingvogne, lastbiler og kvindelige bilister ;o)

Se alle billeder Se alle billeder Se alle billeder

Nordsø Action Day 2008
Nordsø Action Day 2008

Fotografer

Fotograf
© 2009 Eventgalleri.dk
Copyright  |  Bliv fotograf  |  Kontakt  |  Info  |  Herrestrømper  |  Webdesign: Far & Søn

Valid XHTML 1.0 Strict