Vi var lidt forsinket, sådan ca. en time, så der var allerede godt gang i den, da vi ankom. Der plejer normal at komme rigtig mange til Viborg, når de holder træf den 1. lørdag i måneden, og der var også kamp om at få en god parkeringsplads. Inde på selve pladsen, var der linet op med pølsevogn, fadbamser og bikinivask. Sidstnævnte var dog lidt af en kold fornøjelse, men hun klarede det godt.
Mange specielle biler havde fundet vej, og også nogle af dem man ikke ser til hvert træf. En lille håndfuld skyline’s havde også fundet vej den aften, og de stod for en del af underholdningen, når de skulle ud og varme dæk op.
Senere på aftenen var der et godt fremmøde, på et strategisk placeret sted i industrikvarteret. Det er blevet en del mere velorganiseret og sikre, end det har været førhen, og det er lækkert at se. Godt initiativ fra Race Team Viborg.





